JOB, SKATTER, AFGIFTER, BESKATNINGSRET, DOBBELTBESKATNINGSAFTALE

Nogle få mails er alligevel ikke nok til at blive skattepligtig i Danmark

Flag 30-08-12 ~2 minutters læsning · 236 ord

Selv om du både bor og arbejder i udlandet, kan du blive ramt af den danske skattehammer, hvis du blot besvarer nogle få arbejdsmails og enkelte telefonopkald fra din arbejdsplads, mens du opholder dig i Danmark. Det har Skatterådet med opbakning fra Landsskatteretten tidligere afgjort i en sag om en udlandsdansker, som mente, at han blot var på ferie i Danmark, da henvendelserne fra arbejdsladsen i udlandet fandt sted.

Netop «ferie» nøgleordet her. Hvis du er dansker og bor i udlandet, slipper du kun for danske skattefar, hvis du begrænser dine ophold i Danmark til højst tre måneder ad gangen og højst 180 dage inden for det seneste år. Hvis altså der er tale om «ferie eller lignende».

Svarene på mailsene og telefonopkaldene blev dyre i den konkrete sag, men sagens udfald kan også have været påvirket af, at udlandsdanskerens ægtefælle var ved at flytte til Danmark.

Skatterådet udtaler nemlig i en ny udtalelse, at udlandsdanskere IKKE bliver skattepligtige til Danmark, hvis de under deres ophold i landet udfører «minimalt og begrænset arbejde i form af nødvendige besvarelser af telefonopkald og emails».

Hvis du er dansker og bor i et land, som har dobbeltbeskatningsaftale med Danmark, vil det være denne aftale, som afgør beskatningsretten - mails eller ej. Men bor du i et land uden dobbeltbeskatnigsaftale med Danmark, som f.eks. Spanien og Frankrig, er det ifølge artiklen Skatterådets afgørelser, der bestemmer, hvor du skal betale skat.

Skribentmail: