INVESTERING, STATISTIK, AKTIER

Investeringsforeninger sender DKK 23 mia. til forvaltning fra udlandet

Flag 22-12-09 ~Et minuts læsning · 156 ord

Selv om udenlandske investeringforeninger ofte er dygtigere end de danske og giver et højere afkast, så er det i øjeblikket reelt umuligt for danskere at investere direkte i de udenlandske foreninger, fordi de i så fald skal betale en ekstraskat til det danske skattevæsen.

Eneste direkte undtagelse er de norske Skagen Fondene, som danskere kan få lov til at investere deres frie midler i uden at blive straffet ekstra af skattefar.

Men indirekte havner milliarder af danske investeringsforeningers kroner alligevel i udlandet. Syv danske investeringsforeninger inden for aktier - Danske Invest, Nykredit Invest, SEB Institutionel, Jyske Invest, Handelsinvest, Alm. Brand Invest og Gudme Raaschou Invest - har nemlig sat udenlandske forvaltere til at styre deres investeringer.

Der er i alt tale om, at 36 aktiefonde fra investeringsforeningerne bliver forvaltet fra udlandet, og de pågældende fonde repræsenterer en værdi på DKK 23,558 mia.

Forvalterne er bl.a. internationale fondshuse som Fidelity, UBS og Aberdeen, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: