INVESTERING, STATISTIK, EJENDOMME

Ejendomssalget er steget med en tredjedel

Flag 19-11-09 ~Et minuts læsning · 154 ord

Der bliver solgt flere europæiske investeringsejendomme. I 3. kvartal af 2009 nåede salget op på en værdi af EUR 17,3 mia. Det er en stigning på 34 pct. i forhold til 2. kvartal og på 40 pct. i forhold til 1. kvartal af året.

Omsætningen ligger dog stadig meget lavere end det niveau, som erhvervsmæglerfirmaet CB Richard Ellis forventer på længere sigt.

Det er især London, som løfter tallene. Men også en række andre europæiske storbyer trækker handelen i gang, vurderer Mikael Glud, der er direktør for CB Richard Ellis’ danske afdeling.

Direktøren mener, at Storbritannien, Sverige og Polen er de mest lovende lande at gøre ejendomsinvesteringer i lige nu.

Storbritannien og Sverige er store og gennemsigtige markeder, som samtidig har fordel af billige valutaer netop nu. Argumentet for Polen er ifølge direktøren, at landet ikke har været så hårdt ramt af finanskrisen, og at dets økonomi er for opadgående, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: