GENERELLE, FORHOLD, SKATTER, AFGIFTER

Skat vil knalde udlandsdanskere på telefonsamtaler

Flag 19-08-13 ~Et minuts læsning · 182 ord

Hvis du er udlandsdansker, så kan dine telefonsamtaler føre til, at du kommer til at betale skat til Danmark.

Skat har i 11 sager bedt teleselskaber om at udlevere fortrolige oplysninger om deres kunder. Formålet er ganske enkelt at finde ud af, hvilke lande bestemte personer har opholdt sig i, hvornår de har opholdt sig i de pågældende lande, samthvem de har ringet til eller modtaget opkald fra.

Fremgangsmåden får en række eksperter til at kræve, at der hurtigst muligt bliver trukket nogle klare streger i sandet for Skats måder at kontrollere borgere og virksomheder på.

Eksperter mener også, at henvendelsen til telefonselskaberne kan være i strid med EU-reglerne. De går ud på, at der skal være tale om meget grove lovovertrædelser, før personfølsomme oplysninger skal udleveres.

Skat kan ikke kræve at få udleveret fortrolige oplysninger fra teleselskaberne, medmindre man har en dommerkendelse, siger Søren Sandfeld Jakobsen, der er professor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Skatteministeriet fastslog fredag i en pressemeddelelse, at Skat godt må indhente kundeoplysninger fra teleselskaberne, uden at de pågældende personer har givet tilladelse, fremgår det af artiklen.

Skribentmail:

Mere info: http://www.business.dk/skat/eksperter-kritiserer-foraeldet-skattelov