FORBRUG, STATISTIK, NETHANDEL

Foretrukne netbutikker ligger i udlandet

Flag 29-12-09 ~Et minuts læsning · 206 ord

Danskernes foretrukne netbutikker ligger ikke i Danmark men i udlandet. De tre øverste netbutikker på danskernes hitliste er udenlandske, og udenlandske butikker udgør 20 ud af de 50 butikker, som danskerne bedst kan lide at lægge deres nethandel hos. Det fremgår af en undersøgelse, som konsulentvirksomheden Dwarf har lavet.

Øverst på danskernes hitliste over netbutikker ligger den svenske musik og elektronikbutik CDON. På andenpladsen følger den amerikanske bogbutik Amazon, mens den svenske tøjbutik Hennes & Mauritz er danskernes tredjemest foretrukne netbutik.

Det er typisk udenlandske virksomheder, der har brugt mange ressourcer på at slå igennem, som trænger ind på listen over danskernes top-netbutikker. Danske butikker, der vælger at lave lidt nethandel som en side-forretning, har ikke de store chancer, vurderer Peter Grønne, der er adm. direktør i Dwarf.

Han bakkes op af IT-iværksætteren Martin Thorborg, som frygter, at det lave ambitionsniveau hos de danske netbutikker er godt i gang at eksportere handel ud af landet. Ikke blot nethandel - men også handel fra de fysiske butikker i Danmark. Han mener, at store danske forretningskæder har forsømt at markere sig på nettet, og at det vil hævne sig, når danskerne opdager, at de kan få mange varer meget billigere i de udenlandske netbutikker, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: