Med så ucharmerende en sommer som den, vi netop har kæmpet os igennem, forekommer tanken om et fritidshus under sydligere himmelstrøg som lidt af en drøm.

En dyr forestilling måske, og netop derfor bliver den sjældent til virkelighed. Men mange har fundet ud af, at drømmen ikke er så urealistisk, når udgiften halveres.

»Det er slet ikke unormalt, at flere husstande går sammen og køber en ejendom i udlandet. Jeg vil umiddelbart tro, at det drejer sig om 15-20 pct. af vores udenlandske handler,« fortæller Morten Hovmand, daglig leder af udlandsafdelingen i ejendomsmæglerkæden Notar.

Begrundelserne for at købe et udenlandsk fritidshus sammen med andre er mange.

»Man kan få en rigtig lækker bolig til meget færre penge, når prisen skal deles i to. Og ofte bliver et sommerhus i udlandet kun brugt et par uger om året – og så kan man lige så godt eje det sammen med andre. Som regel tager familierne alligevel derned hver for sig og kun en sjældent gang sammen,« fortæller han.

At finde et hus eller en lejlighed, der passer i størrelsen og samtidig falder i alles smag og pengepung, er første udfordring.

»Boligen bør helst være så stor, at begge parter kan være der samtidig, for hvis ferien et år skulle falde på samme tid, bliver det ikke et uoverstigeligt problem. Det er med andre ord ikke særlig smart at købe en lille toværelses – især ikke hvis begge parter har børn. Så er det helt umuligt at være der på én gang. Det er meget smartere at ofre en lille smule ekstra på en lidt større bolig. Det er såmænd også dejligt med mere plads, når man er der alene,« siger Morten Hovmand.

Juridisk er det ikke mere kompliceret end ellers at købe en bolig med en anden familie.

»Men vi opfordrer altid vores kunder til at opsøge en advokat og få udarbejdet en samejekontrakt. Når det hele går godt og ser åh, så lyserødt ud, er der aldrig problemer. Men de kan for eksempel opstå, når boligen skal sælges. Indtil videre har priserne kun gået én vej, men hvis markedet på et tidspunkt vender, tror jeg, at nogle af disse samejeoverenskomster kommer på banen,« siger han.

Fælles spilleregler

Selv om en samejeoverenskomst kun er enkelt stykke papir med fælles »spilleregler«, er det slet ikke alle huskøbere, der vælger den mulighed.

»Efter min opfattelse er det alt for få. Men man bør bruge noget tid og energi på at få den etableret. Derefter klarer man sig som regel ganske udmærket uden, for så har man jo gennemtænkt grundlaget for samarbejdet,« siger Henrik Høpner, formand for Danske Boligadvokater.

Det er ingen sag at aftale spillereglerne, så længe man er enige. Det er straks værre den dag, der opstår uenighed, og derfor bør man få de fælles retningslinjer på skrift.

»Når man sidder over et glas rødvin, er det nemt at blive enige om tingene, men hvis man ikke har nogle helt klare aftaler om, hvad der skal ske, kan alle havne i en situation, hvor man kommer endnu mere på tværs, end hvis man havde et stykke papir at forholde sig til. En samejeoverenskomst kan gøre livet meget lettere senere hen. Det er et rigtig godt redskab til at undgå, at uenigheden løber løbsk,« siger han.

Et af de vigtigste punkter i overenskomsten om fælleseje af et sommerhus handler om retten til at bruge det.

»Det er alfa og omega. Hvad gør man, hvis det for eksempel viser sig, at taget skal sættes i stand, og projektet optager hele juli måned, hvor den ene part ellers har huset. Der er ikke ret meget ferie over at rende og styre håndværkerne. Hvad stiller man så op,« spørger Henrik Høpner.

Et andet vigtigt punkt er, hvordan man kommer ud af det fælles projekt. Skal der for eksempel være tale om en forkøbsret til den anden part – og til hvilken pris?

I det hele taget skal samejeoverenskomsten give svar på, hvad man må og ikke må. Må man for eksempel leje »sine« uger ud til andre? Må man låne boligen til familie og venner? Må man male køkkenet blåt? Og skal taget skiftes, eller skal pengene bruges på en swimmingpool?

Dybest set kan en samejeoverenskomst være skrevet på en serviet. Det er en aftale mellem to parter, der har juridisk gyldighed, når begge har skrevet under. Den skal ikke nødvendigvis tinglyses og behøver heller ikke være udarbejdet af en advokat. Hvis servietten ikke er stor nok, kan man alternativt downloade skabeloner fra nettet.

»Som ved et hvilket som helst andet, juridisk dokument, skal man tænke sig godt om. En skabelon kan måske være meget god, men spørgsmålet er, om man kan gennemskue og overskue konsekvenserne af det, man skriver under på. Jeg ville i hvert tilfælde ikke binde an med en kontrakt, der var downloaded fra nettet. Den kan af gode grunde ikke tage nogen som helst form for individuelle hensyn. Men den kan da sikkert være bedre end ingenting – om ikke andet så lukke øjnene op for, at der er et behov for en samejeoverenskomst,« siger Henrik Høpner.

Vigtige punkter i en samejeoverenskomst:

• Benyttelse af boligen

• Løbende indbetalinger og boligens drift.

• Eventuelle pengekrav på hinanden.

• Gensidig opsigelsesfrist.

• Indbyrdes mulighed for at købe hinanden ud.

• Rettigheder i tilfælde af dødsfald.

Find en skabelon til en samejeoverenskomst på http://www.familieadvokaten.dk - pris 300 kr.

Find en gratis skabelon på http://www.exactejendomme.dk