Nu hvor Skat har fået lov til at afkræve bl.a. danske realkreditinstitutter oplysninger om, hvem de har lånt penge til at købe bolig i udlandet for, så understreger afdelingsleder Lars Blume-Jensen fra Realkreditrådet, at realkreditinstitutterne i forvejen indberetter lån til Skat, når der er pant i udenlandsk ejendom.
Det er kun, hvis køberen har finansieret sin bolig i udlandet med friværdien i den danske bolig, at realkreditinstituttet ikke ligger inde med oplysninger, som kan sætte Skat på sporet af eventuelle danskere, der har glemt at opgive deres udenlandkse bolig i forbindelse med betaling af ejendomsværdiskat til Danmark, fremgår det af artiklen.