Hvis sveden toner fem på panden, blot du tænker på din danske selvangivelse, så kan det måske være en indirekte trøst i nødens stund, at alle skattepligtige amerikanere hvert år skal igennem en af slagsen, som fylder cirka 80 sider. Og det er vel at mærke for en almindelige lønmodtager.

Dertil kommer, at amerikanerne ikke mener, at de får noget for den skat, de opgiver til det amerikanske skattevæsen, som hedder IRS. Slutresultat: Al tale om skat og IRS ikke blot fremkalder overbærende smil over there. De to ord får ganske enkelt det allerværste frem i amerikanerne.

Sådan lyder i hvert fald beretningen fra skribenten, Kristian Mouritzen, som i øvrigt selv er i fuld gang med at lave sin selvangivelse. Han ejer ikke nogen ejendom, og han har heller ikke nogen gæld. Derfor burde han ikke være en kompliceret skattesag. Alligevel har skribenten hyret en revisor til at assistere med udfærdigelsen.

Årsagen er, at der gemmer sig en fælde på hver eneste af de mange sider i selvangivelsen. Og falder man blot i én af dem, ryger man for stedse i «bad standing» hos kontrollanterne i IRS. Den slags skal man åbenbart ikke spøge med, for her midt i selvangivelses-sæsonen er tv-kanalerne fulde at reklamer fra advokater, der tilbyder deres assistance mod IRS.

Midt i det omfattende arbejde med at udfylde selvangivelsen kan skribenten dog glæde sig over en enkelt positiv ting. Han har nemlig passeret de 60 år, og så vanker der ifølge artiklen en skatterabat i USA.