En gennemsnits industriarbejder i USA tjener mere end sin kollega i Danmark, og den typiske amerikaner har et privatforbrug, der er næsten dobbelt så stort som en typisk danskers.
Forskellen skyldes bl.a., at USA ganske enkelt er et rigere land end Danmark. USA’s bruttonationalprodukt pr. indbygger ligger således 21 pct. over det danske.
Desuden viser undersøgelser, at amerikanerne arbejder i flere timer end f.eks. tyskere og svenskere. Alligevel har amerikanerne nogenlunde lige så meget fritid. Det skyldes, at den lavere indkomstskat i USA giver flere mulighed for at ansætte folk til at klare rengøringen og madlavningen i hjemmet, fremgår det af kronikken.