Gassen er endnu en gang gået af det amerikanske husmarked. Syv måneder i træk er der blevet solgt færre huse end måneden før, og i marts 2014 blev der solgt 7,5 pct. færre huse end i marts 2013.
Samtidig blev der i 1. kvartal 2014 solgte 1,8 pct. færre nye huse end året før, og antallet af byggetilladelser til familieboliger er også gået tilbage det seneste år.
I 2013 var der ellers fremgang at spore på boligmarkedet i USA, men fremgangen er åbenbart blevet overvurderet, lyder vurderingen fra eksperter ifølge finansavisen Wall Street Journal.
Husmarkedet halter på trods af, at der bliver færre arbejdsløse i USA. Ledigheden er nu faldet til 6,3 pct., og det er det laveste niveau i over 5 år. Desuden blev der i april 2014 besat 288.000 job, og det er det højeste antal i lang tid.
Dog skyldes den faldende ledighed for en dels vedkommende, at folk er røget ud af statistikken, fordi de har stået uden arbejde i over 6 måneder. Desuden ansættes amerikanerne netop i deltidsjob som aldrig før, fremgår det af artiklen.