Først og fremmest vil jeg takke for at i værdsætter vores indlæg i Udvandrerne. Jeg kan se at i har bedt om vores kommentar og jeg har ligeledes fået adskillige e-mails herom. Jeg har også læst Sanne´s indlæg. Nu er det sådan at når en lovgivning bliver vedtaget kan den formuleres og fortolkes på flere måder. Danmark er dog helt klart med i listen over lande der opfylder gensidighedskravet. Gensidighedskravet skal forstås sådan at hvis en tyrkisk statsborger rent teoretisk kan købe en ejendom i Danmark så kan en dansk statsborger også købe en ejendom i Tyrkiet. At Danmark har nogle krav som skal opfyldes, eller at Danmark har nogle særlige love som er svære at opfylde for en tyrkisk statsborger tager man ikke højde for. Begrundelsen for at man ikke tager højde for disse ting er ren og skær økonomisk. Både regeringen og oppositionen har flere gange nævnt højt og tydeligt under forhandlingerne igår nat at ingen parter har interresse i at gøre det besværligt for den enkelte person i at købe en bolig i Tyrkiet. Hvis man tog højde for hver enkelt lands regler og indføre særlige regler for hver enkelt land (som gengæld) så ville det rent teoretisk betyde at ingen udlændinge i praksis kunne købe fast ejendom i Tyrkiet. Dette ville medføre at Tyrkiet ville miste utrolige store beløb som i stedet ville flyde til lande som Bulgarien, Spanien o.s.v. Derfor er jeg ikke i tvivl om at gensidighedsprincippet IKKE vil spænde ben for danskere. Dog vil jeg gøre opmærksom på at dette kun er vores vurdering af situationen, men lad os nu vente og se:-)
Godt nytår