BLOG: Så gik jeg igen glip af noget. Eller gjorde jeg? Noget gik i alle fald min næse forbi. Denne gang var det et jordskælv. Se det burde jeg jo ikke kunne gå glip af. Men det gjorde jeg altså. Måske fordi jeg var i min bil, der åbenbart har en blød affjedring. (Bestilte og betalte godt nok for sportsmodellen, måske skulle jeg ringe og klage til bilforhandleren?).
”Mærkede du jordskælvet for 10 minutter siden” var det første rengøringsdamen på kontoret henkastet spurgte mig om i morges. Og som sagt. Nej, ikke rigtigt.
Og det viste sig da også, at der ikke ligefrem var tale om klodens største skælv, men stort nok til at blive registreret på både den ene og den anden skala.
Nu er jordskælv jo ikke noget som vi skandinavere er vant til. Et dansk skælv udløser som minimum et stort gult ”breaking news”, eksperter i studiet og sikrer morgensdagens avisoverskrifer.
I Tyrkiet dog blot en henkastet bemærkning henover dagens første kop kaffe.
Men er jordskælv i Tyrkiet helt almindelige. Både ja og nej. Jordskælv forekommer i Tyrkiet, men sjældent ødelæggende. Det er mindre skælv, der som sagt ikke bemærkes af alle.
Ligeledes er området omkring Alanya hvor jeg bor beliggende i en zone, hvor skælv sjældent forekommer. Alligevel er alle bygninger sikrede mod jordskælv via selve konstruktionen, der er skabt til at kunne modstå størrer rystelse.
Kort fortalt er Tyrkiet inddelt i fem zoner, hvor Alanya er beliggende i den zone, hvor chancen for jordskælv er næstmindst.
Så det gælder om at være på dupperne når det sker. Ellers risikerer du at gå glip af det…
Klik på linket og find blandt andet billedet og et link til en interessant hjemmeside om jordskælv i Tyrkiet…