GENERELLE, FORHOLD, GENERELT, FLYTNING, HOSPITALER, LEJLIGHEDER, VILLAER

Xpert-svar om flytning til Tyrkiet

Flag UDLANDSXPERTERNE 29-09-10 ~2 minutters læsning · 326 ord

Registrering ved ophold i Tyrkiet/ Alanya:

I fald du ønsker at opholde dig mere end tre sammenhængende måneder i Tyrkiet skal du have en opholdstilladelse. Den kan du ansøge om hos politiet. I Alanya skal du bruge den politistation som ligger overfor otogar/ busstationen i Alanyas østlige ende.

Ved ansøgning skal du udfylde diverse papirer. Med mindre du taler tyrkisk, vil jeg anbefale dig enten at alliere dig med en tyrkisk talende hjælper eller få assistance fra et af de firmaer der hjælper udlændinge med at få lavet opholdstilladelser.

Prisen for en dansker er pt. cirka 550 euro per år for en voksen. Prisen for børn kender jeg desværre ikke.

Fornyelse af pas:

Jeg har talt med det danske konsulat i Alanya. De oplyser at de i nødstilfælde kan hjælpe med at forlænge et pas, men bare for en kortere periode. Altså typisk et par måneder. Jeg antager du mener en længere forlængelse af passet, og her kan konsulatet ikke hjælpe.

Pris for fødsel:

Her vil jeg anbefale dig at kontakte Can Hospitalet i Alanya. Få kontaktinformationer fra deres hjemmeside: http://www.canhospital.com.tr/en

Bankkonto:

For at åbne en bank konto i Tyrkiet kræves personlig tilstedeværelse i banken. Ligeledes kræves original ID såsom pas. Ligeledes skal du medbringe en faktura fra Danmark som viser din danske adresse (kan være vandregning, elregning, forsikringsopkrævning eller andet) eller din tyrkiske opholdstilladelse.

Her efter kan du via net bank eller manuel overførsel fra din danske bank overføre penge til din tyrkiske konto.

Betaling af købesum:

Du kan frit overføre penge fra enten din danske eller tyrkiske konto til en anden konto, for eksempel sælger af et hus eller lejlighed. I forbindelse med en bolighandel er der dog mange andre ting at være opmærksomme på, og jeg vil anbefale dig at læse denne køberguide igennem inden et eventuelt køb. Download den ved at trykke på linket: http://www.2base.com/downloads/da/DA%20bolig%20guide.pdf

Slutteligt vil jeg ønske dig held og lykke med flytningen til Alanya.

Med venlig hilsen

Bo Thygesen

Skribentmail: