Tapu-afgiften -eller tinglysningsafgiften, som den hedder i Danmark - er på 3 procent. Modsat her i landet, hvor tinglysningsafgiften beregnes af købesummen, mindst ejendomsværdien, beregnes tapu-afgiften i Tyrkiet ikke af den sande købesum, men af et væsentligt mindre beløb - en slags «tapu-ejendomsværdi» - som man kan få oplyst hos kommunen. Set efter danske forhold er det et lidt underligt system, og umiddelbart kunne det godt se ud til at være lidt «snyd». Men sådan kan man nok ikke kalde det, når alle i hele systemet arbejder efter denne metode. Jeg har oplevet, at denne tapu-ejendomsværdi er nede på ca. 1⁄20-del af den reelle købesum.
Jeg vil tro, at dette system efterhånden vil ændre sig. Det er endnu meget billigt at handle ejendom i Tyrkiet. I Spanien er købers handelsomkostninger oppe på 8-10 procent af den fulde købesum.
Med venlig hilsen
Bjarne Ditlevsen
advokat, ADVODAN, Vojens
Rådhuscentret 21
6500 Vojens
7454 2156
bld@vojens.advodansyd.dk