Tapu-situationen – en orientering
Det tyrkiske bureaukrati arbejder langsomt. Loven var på plads i begyndelsen af januar i år, men der er endnu ikke nogen helt præcis afklaring af proceduren omkring danskernes tapu. Jeg skal her kort beskrive den øjeblikkelige situation.
1) Først en kommentar til nogle negative presseudtalelser, senest fra et århusiansk advokatfirma i en avis i dag. Det skal herved præciseres, at den slags presseudtalelser ikke baserer sig på, at der er nogle danskere, der har fået afslag på at få tapu, eller nogen anden udtalelse eller meddelelse herom fra Tyrkiet. Der er ingen der har fået afslag, og der er ikke afgivet nogen negativ meddelelse, ganske tværtimod. Grundlaget for disse udsagn er således udelukkende, at der endnu ikke er nogen danskere, der har fået tapu efter den nye lov (der er mange der har fået det efter den tidligere lov), og at der endnu ikke foreligger en officielt, offentlig meddelt procedure for danskernes Tapu-erhvervelse. Alle danskernes papirer ligger stadig til behandling hos myndigheder, nogle i Izmir til militær-påtegning, andre i Tapu-systemet.
Der er således ikke noget seriøst grundlag for at udsende et sådant negativt budskab, som er sket.
2) Vi har tværtimod fået en række forskellige positive oplysninger. For 3 uger var vi nogle stykker, der var på besøg på Tapu-generaldirektoratet i Ankara, hvor det meget stærkt blev understreget, at der ikke var nogen negative tanker omkring Danmark og danskere i relation til tapu-loven, men at man overvejede nogle formelle procedurer/muligheder, som kunne tilpasses den danske situation. I sidste uge udtalte premierminister Erdogan til en delegation fra Alanya, at han personligt ville stå for en positiv løsning for danskerne. Det samme har udenrigsministeren – hvis område dette henhører under – lovet. Dette løfte blev afgivet i går. Der er cirka 6.000 danskere, der efter det oplyste venter på at få deres tapu. Det er således en meget stor kreds, som man naturligvis ikke blot kan, og bestemt heller ikke vil ignorere.
3) Myndighederne overvejer en løsning gående ud på, at danskerne skal søge en 6 måneders opholdstilladelse. Dette er en formssag. Man skal ikke flytte til Tyrkiet for at få den. Vi har klienter i Danmark, som har en sådan tilladelse. Den søges hos den lokale politimester dernede. Indtil cirka 1. maj 2006 skal man have en påtegning fra Izmir. Med denne påtegning ekspederes skødet via Tapu-kontoret over Ankara til Tapu-generaldirektoratet og derefter til Udenrigsministeriet til påtegning. Hele dette forløb skulle i følge oplysninger fra Tapu-generaldirektoratet tage cirka en måned, når man har Izmir-påtegningen.
Det er dags dato telefonisk blevet oplyst fra Tapu-generaldirektoratet, at den første dansker skulle være godkendt i Udenrigsministeriet, men at denne skal eftersende opholdstilladelsen. Når dette er sket, skulle skødet være klar til tinglysning.
4) Der arbejdes på højtryk i Tyrkiet for at få Danmark tilbage på den oprindelige liste over forhåndsgodkendte lande.
5) Som en mere juridisk vinkel kan jeg oplyse, at jeg har drøftet problemstillingen for dem, der har købt under reglerne i 2005, med nogle professorer og andre tyrkiske jurister. De har oplyst, at man som udlænding har et krav på et tapu, når man har købt under den gamle lovs regler, hvor Danmark var blandt de forhåndsgodkendte lande.
6) Vi arbejder selvfølgelig videre med dette vigtige tema og vil give en ny orientering, når vi har nyt.
Vojens den 22. februar 2006
Bjarne Ditlevsen, advokat.