Den tyrkiske ”skødelov” er som bekendt blevet vedtaget, så udlændinge igen kan købe fast ejendom i Tyrkiet.

Hvordan er danske købere så stillet?

Mange lande har et såkaldt gensidighedsprincip i forhold til andre lande og deres borgere:

• hvis vore borgere må, så må jeres borgere også,

• hvis vores borgere ikke må, så må jeres borgere heller ikke.

Sådan et princip har man hele tiden haft i den tyrkiske skødelov, også i den ophævede lov fra 2003, hvorefter mange danskere allerede har fået tinglyst skøder på boliger i Tyrkiet. Altså Tyrkiet har accepteret Danmark, trods vore mere restriktive regler.

Hvad er det så, der sker her under den nye ”skødelov” (tapu-lov), der lige er blevet vedtaget?

Et advokatfirma anbefaler, at danske købere udviser stor forsigtighed i forbindelse med køb i Tyrkiet. Det kan vi kun tilslutte os. Forsigtighed har altid været vort hovedbudskab. Så fuld enighed. Heri er der intet nyt!

Men hvad er det, der sker i Tyrkiet for tiden, og hvorfor den tilsyneladende ændrede holdning over for danske købere i den nye lov i forhold til den ophævede lov fra 2003, hvor danskere som nævnt blev direkte godkendt som købere.

Vi har kontaktet en jura-professor i Tyrkiet. Denne oplyser, at afgørelsen fra Forfatningsdomstolen, som førte til lovændringen, har bevirket, at man har måttet fokusere striktere på procedurerne ved udlændinges køb i relation til gensidighedsproblematikken:

• nogle lande opfylder klart gensidighedskravet. De har ingen særregler for udlændinges køb i deres lande. Sådanne lande kommer på en liste, der sendes til tinglysningskontorerne, og der derfor uden særlige procedurer kan udstede skøder til købere fra disse lande,

• andre lande har sådanne retssystemer, at deres borgere overhovedet ikke kan få adgang til at købe. Her nytter en ansøgning ikke. Danmark er ikke i denne kategori,

• så er der en større gruppe lande, herunder Danmark, hvor man har forskellige former for begrænsninger for udlændinges ejendomskøb. Vi har nogle ret strenge regler om sommerhuskøb, men lidt lempeligere om almindelig boliger (i Tyrkiet skelner man ikke mellem sommerhuse og almindelige boliger. Alt er almindelige boliger, hvor man må bo hele året). Selskaber ejet af udlændinge har endnu lempeligere vilkår

Så tyrkere har flere forskellige muligheder for at købe i Danmark.

Gruppe 3 landenes borgeres køb kan ikke ekspederes standardmæssigt over tinglysningskontorerne, men skal over ministeriet i Ankara. Hver enkelt købers sag skal ekspederes individuelt, men det vil være efter faste, ikke vilkårlige regler. Professoren har været i kontakt med ministeriet og forventer ikke, at der vil blive problemer for danske købere som sådant. Der opstilles ifølge professoren ikke et krav om 100% lighed mellem reglerne.. Han forventer en ekspeditionstid på omkring en måned i den enkelte handel, når man er færdige med forberedelserne.

Så, selvfølgelig skal man udvise forsigtighed ved et køb af bolig i Tyrkiet. Men det har man altid skullet. Det adskiller sig ikke fra at købe i Danmark. Det skulle man også under den tidligere lov.