BOLIG, KØB, SALG, LEJLIGHEDER

Situationen på boligmarkedet på Den tyrkiske Riviera

Flag 30-01-07 ~2 minutters læsning · 247 ord

Jeg er lige kommet hjem efter 2 uger i Tyrkiet. Min vurdering er, at der er mange lejligheder til salg især i Alanya-området. Det har været et mere sårbart område end andre steder på Den tyrkiske Riviera, da det især har været danskere, der har investeret i området. Jeg giver medhold i, at det er en hård tid for rigtig mange, der har sat deres lid til, at dette boom ville vare ved, og måske har været for lidt kvalitetsbevidste. Derfor ser man nu, at det er svært at sælge i visse områder og visse lejligheder er simpelthen for dårlige, men at der stadigvæk bygges og sælges boliger, men at man nu satser på kvalitet og på beliggenhed ikke mindst. Derfor er det rigtigt, at det er købers marked lige nu, men at man altså ikke får en kvalitetsboliger forærende. Derfor er min pointe, at det er en god ide at investere nu i en bolig i Tyrkiet, men vælg område og bolig med omhu. Tyrkiet er jo stadigvæk Tyrkiet og for os som har købt bolig der, er det stadigvæk et utroligt dejligt sted at opholde sig. Jeg og min familie holder utroligt meget af «vores område - Side». Der har vi fundet det område, der passer bedst til os, men jeg forelsker mig da hver gang, jeg er i Kas, også i dette område. Kas har jo helt andre kvaliteter, men vi har altså valgt Side som «vores sted».

Venlig hilsen

Gunhild Berg Andersen

info@tyrkietagenten.dk

Skribentmail: