«og hvem ved om dette overhovedet er gyldigt» - et notartestamente vil slet ikke blive til et notartestamente i Tyrkiet, hvis det ikke er oprettet på gyldig vis i henhold til tyrkisk lovgivning, og de tyrkiske regler for testamente er om ikke identiske, så dog så lig de danske, at et testamente oprettet i Tyrkiet som udgangspunkt vil blive anset for gyldigt i Danmark.

Men spørgsmålet om, hvor man bør oprette testamente afhænger mere af, hvor man bor end hvor man er statsborger. I flg. gældende dansk ret skal dødsboet behandles efter loven på det sted, hvor afdøde boede på dødstidspunktet, dvs. hvis vedkommende var udvandret til sin pensionistbolig i Tyrkiet, så er det tyrkisk arvelov, der gælder. Hvis et testamente oprettet i Danmark i den situation strider mod den tyrkiske arvelov, så vil det blive tilsidesat.

Har afdøde derimod bevaret bopæl i Danmark, så gælder dansk arvelov, men for fast ejendom gælder reglerne i det land, hvor ejendommen ligger. Dvs. at arvingerne for at kunne eje den faste ejendom pt skal opfylde kravet om at blive godkendt af de tyrkiske myndigheder og have en tyrkisk opholdstilladelse for mindst 6 mdr., for at de kan blive registreret som ejere på skødet. Ønsker de ikke det, skal ejendommen sælges. Det kan der ikke ændres på ved testamente, da et dansk testamente ikke overtrumfer hverken dansk eller tyrkisk lov.