Vojens-advokaten Bjarne Ditlevsen skal ikke længere have lov at arbejde som advokat. Det mener Advokatrådet, som har rejst sag i Advokatnævnet med påstand om, at advokaten skal aflevere sin bestalling.
Bjarne Ditlevsen har i adskillige år ydet rådgivning vedrørende køb af bolig i Tyrkiet. I visse sager har han også haft interesser på sælgersiden, og den dobbeltrolle kostede ham i foråret en rekordstor bøde på 150.000 kroner fra Advokatnævnet.
Siden har Advokatrådet gravet dybere i sagen fra foråret, og det er på den baggrund, at rådet nu vil have Vojens-advokaten frakendt sin bestalling, fortæller Søren Lyager, der er næstformand i Advokatrådet, ifølge artiklen.