BOLIG, JURA, REGLER, EJENDOMSMÆGLERE, ISENKRAM, LEJLIGHEDER, SERVICE, SKØDER

Xpert-svar om ændring af skøde på lejlighed

Flag UDLANDSXPERTERNE 03-06-14 ~Et minuts læsning · 176 ord

Hej Johnny,

tak for dit spørgsmål.

I fald din forhenværende kone står opført som ejer af boligen, og denne nu skal overføres i dit navn, så foretages der teknisk set et salg fra hende til dig.

For at gennemføre et salg, skal begge parter medvirke. Dette kan ske enten ved personligt fremmøde på skødekontoret, eller ved at der gives fuldmagt til en part som kan repræsentere de enkelte parter. Det sidste er ofte det letteste.

Ligeledes er det også muligt at lave en fuldmagt fra Danmark, som efterfølgende kan bruges i Tyrkiet. Denne skal rigtigtnok have det såkaldte apostillestempel.

Det er således muligt at gennemføre salget/ skødetransaktionen uden at hverken sælger (din eks-kone) eller dig (køber) kommer til Tyrkiet.

Du kan få hjælp til dette hos os - 2Base Ejendomsmægler - eller andre firmaer der tilbyder sådanne services.

Prisen for skødeoverdragelsen afhænger af hvad den offentlige ejendomsvurdering er.

I fald du kan fremsende en kopi af skødet til undertegnede, kan jeg fortælle dig nogenlunde hvad hele processen kommer til at koste.

Med venlig hilsen

Bo Thygesen

Skribentmail: