BOLIG, KØB, SALG, ADVOKATER, SKØDER

Advokat nægter at have solgt egne lejligheder

Flag 02-02-08 ~Et minuts læsning · 126 ord

Advokat Erik Berg fra advokatfirmaet Ditlevsen, Berg & Partnerne benægter, at han har stået som sælger af tyrkiske lejligheder til personer, som også har været hans klienter.

Morgenavisen Jyllands-Posten har ellers fundet et skøde på en tyrkisk lejlighed, hvor hans navn står påført som sælger. Hvordan dette kan være opstået, ved Erik Berg ikke. Han siger i artiklen, at han ganske vist har haft interesser i lejligheder i Tyrkiet, men at han ikke har haft interesser i nogen af de lejligheder, som hans klienter har købt.

Advokatfirmaet Ditlevsen, Berg & Partnerne er det nye navn på Advodan Vojens/Haderslev, som i januar 2008 blev suspenderet fra Advodan-kæden på grund af tvivl om, hvorvidt advokatfirmaet i visse sager både har repræsenteret køber og sælgere af lejligheder i Tyrkiet.

Skribentmail: