SOCIAL, SUNDHED, ØKONOMI, HOSPITALER

Laserbehandling af øjne til 1/3 pris

Flag 05-01-10 ~Et minuts læsning · 187 ord

En laserbehandling af øjnene, så du ikke længere behøver gå med briller eller kontaktlinser, koster op mod DKK 18.000 i Danmark. Men på Phuket International Hospital i Thailand kan indgrebet klares for DKK 6770.

Et andet eksempel er en operation for at få større bryster. Den koster DKK 15.800 på det thailandske hospital.

I det hele taget er hospitalet på den thailandske ferieø er i det hele taget leveringsdygtig i billige operationer. De koster helt ned til 30 pct. af prisen for tilsvarende operationer i Danmark, fortæller Lone Dietrich, der er skandinavisk koordinator for hospitalet.

Omkring 800 danskere benytter hvert år Phuket International Hospital. Dem, der ikke bliver opereret, vælger at få lavet en helbredsundersøgelse på hospitalet.

En undersøgelse inkl. røtgenbilleder af lungerne, test af hjerte og nyrer samt blodprøver koster 4350 bath - eller cirka DKK 650.

For 5600 bath - DKK 835 - kan du få en mere gennemgribende undersøgelse af, om du har risiko for at udikle en hjertesygdom. Og for 6900 bath - DKK 1030 - kan du blive undersøgt for, om du har risiko for at udvikle kræft, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: