Hej igen Stef,
Visumregler er en af de ting der diskuteres meget hernede blandt de fastboende danskere. Jeg er her selv på et 1-årigt business visum og så længe jeg betaler min skat og driver en seriøs forretning er der ingen problemer i at få det fornyet hvert år.
Nu er situationen jo en anden for dig der kommer ned som førtidspensionist. Hvis du er over 50 år gammel og kan vise THB 800,000 på kontoen (i Thailand) kan du få visum lige så længe du ønsker det. (fornyes hvert år)
På den anden side er det også en mulighed at tilmelde sig en thai sprogskole og få et studenter-visum som også kan forlænges år efter år.. Man betaler i dette tilfælde kun for undervisningen som er et par gange om ugen og ikke for selve visa’et. - Det er så vidt jeg ved noget der ligner THB 28,000 om året.
Du kan også komme ned på alm. 3 måneders turistvisum og tage ud af landet hver 3. måned. Der er ingen grund til at tage til Danmark, da det er meget nemmere og billigere at tage til Cambodia, Laos, Burma, Malaysia eller Singapore og få nye stempler. Der er firmaer der hjælper med dette og det koster heller ikke nogen formue selv om det er lidt besværligt, men man kan jo få en tur ud af det og holde lidt «ferie» væk fra sit faste tilhørssted på den måde.
Jeg vil anbefale alle der læser dette og som har erfaring på området til at sende et par linjer ind så Stef (og andre) kan høre fra nogle som faktisk bruger de muligheder der er nævnt oppe over. Eller måske der er helt andre muligheder. Husk at selv om det kan se ud som om der er nogle der skriver noget forkert er det værd at huske på at hvad der gælder på Phuket nødvendigvis ikke gælder i ChonBuri (pattaya) det er jo det der er en af charmerne ved dette pragfulde land. :-)
De bedste hilsener,
Flemming Bo Sørensen