SOCIAL, SUNDHED, ØKONOMI, HOSPITALER

Tegnebogen skal op af lommen hos lægen

Flag 23-06-10 ~2 minutters læsning · 218 ord

Modsat i Danmark skal du betale for at komme til lægen, hvis du bor i Sverige. En konsultation koster DKK 120, hvis du besøger din egen læge, og DKK 200, hvis du bliver behandlet af en anden læge.

Et besøg hos vagtlægen eller en speciallæge koster DKK 300. Men har du en henvisning fra din egen læge til vagtlægen, koster konsultationen hos speciallægen det samme som hos din egen læge - nemlig DKK 120.

Der findes kun to undtagelser fra kravet om betaling for et lægebesøg. Den ene er børn på 12 år og derunder. De bliver behandlet gratis. Desuden kan du aldrig komme til at betale mere end DKK 900 for lægebesøg i løbet af et år. Yderligere lægebesøg er gratis.

På samme måde kan du i øvrigt aldrig komme til at betale mere end DKK 1800 om året for medicin i Sverige. Overstiger udgiften dette beløb, får du et frikort til resten.

Læge Christer Dahlqvist fra Limhamns Läkargrupp er positiv over for, at lægebesøgene koster. Lægesystemet i Sverige blev misbrugt, da det var gratis at gå til lægen. Nu går svenskerne kun til lægen, når det er helt nødvendigt. Det kan ses på, at svenskerne kun går til læge en-to gange om året, mens danskerne besøger lægen fire-fem gange årligt, fortæller den svenske læge ifølge artiklen.

Skribentmail: