JOB, ØKONOMI, GRÆNSEPENDLING

Finanskrise er til fordel for Øresundspendlere

Flag 30-12-08 ~Et minuts læsning · 150 ord

Den internationale finanskrise er en økonomisk fordel for de danskere, der bor i Sverige og arbejder i Danmark. Krisen har nemlig haft vidt forskellig effekt på de to sider af Øresund. Mens Danmark har haft en fast kronekurs over for euroen, har den svenske krone fået lov til at falde i værdi.

Danskere, der bor i Sverige og arbejder i Danmark, får cirka fem pct. mere i løn for tiden, fortæller Claes Peulecke, direktør for Handelsbanken i Ørestaden.

Dertil kommer, at renten har fået lov at udvikle sig vidt forskelligt i de to lande hen over efteråret. Den danske nationalbank forsvarede den danske kronekurs ved at sætte renten betydeligt op, og det gav på et tidspunkt en renteforskel på 1,5 pct. Det svarer til DKK 30.000 før skat for et boliglån på to mio. DKK, tilføjer bankdirektøren.

Der bor til sammen næsten 40.000 danskere i Sverige, fremgår det af artiklen.

Skribentmail:

Mere info: http://epn.dk/privatokonomi/erhverv_samfund/article1501201.ece?service=printversion