I Sverige får du et direkte tilskud fra staten på 35 pct. af anlægsudgiften, når du sætter solcelleplader op på dit tag. Statsstøtten til etablering af solcelleanlæg har tidligere været oppe på 60 pct., men den er sat ned i takt med de faldende priser på solceller. Både privatpersoner, firmaer og offentlige institutioner kan søge om at få del i støtten, som p.t. findes i en pulje på i alt 210 mio. kroner.
Foruden anlægsstøtten kan du som svensk solcelleejer også få 60 øre pr. over-produceret kilowattime i skattefradrag. Fradraget må udgøre op til SEK 13.500, fremgår det af artiklen.