Kære læser !
Det spørgsmål der jo altid kan være være årsag til bekymring er, om det sygehusvæsen man møder i det land hvotil man - enten tilbringer en stor del af året - eller flytter til permanent virker.
Gennem de knap 4 år vi har boet hernede, har vi indtil i mandags kun gjort brug af vores «sygekasselæge» nogle enkelte gange til banale ting.
Det har fungeret godt, på trods af sprogbarriererne i starten.
I mandags skulle «systemet» så stå sin prøve ! Desværre på baggrund af en tragisk hændelse i vores lille familie. Min mand Allan kom akut afsted på sygehuset med et tårnhøjt blodtryk - ligesom det efterfølgende viste sig han havde haft adskillige små blodpropper i hjertet.
Da det værste chock havde lagt sig og «hjernen slog til igen» oplevede jeg en meget stor effektivitet på «Costa Del Sol Hospitalet» ved Marbella hvor Allan ligger. Som førtidspensionist er han omfattet af det spanske sygesikringssystem på lige fod med spanierne. De første 48 timer lå han på intensiv og der blev holdt lægekonference 3 gange i døgnet, ligesom jeg fik en melding over telefonen hver gang de havde noget nyt at fortælle. Allan har allerede nu gennemgået en del prøver og på mandag skal han til den endelige undersøgelse (kranspulsårerne skal tjekkes for at se om der er forsnævringerne) og først derefter kender vi det videre behandlingsforløb.
Desværre har jeg et sammenligningsgrundlag, idet Allan var igennem samme tur tilbage i efteråret 2001, mens vi stadig boede i Danmark.
Dengang blev han også indlagt efter en blodprop MEN efter han var blevet stabiliseret med medicin - det tog en uges tid - ja så blev han sendt HJEM for at VENTE på indkaldelse til den undersøgelse han skal have foretaget på mandag. Hele familien gik den gang med nerverne uden på tøjet og ventede i nøjagtig 10 UGER og 4 DAGE FØR han blev undersøgt! Trods gentagne henvendelser til Rigshospitalet var beskeden, at så længe han kunne stabiliseres medicinsk, ja så anså «man» det ikke for AKUT NOK !! Javel ja !! Og hvordan er det så liiige «MAN» kan afgøre det, når man end ikke har SET patienten ???
Da Allan så endelig kom til på Rishospitalet i december 2001, ja SÅ gik det stærkt. Trods det man havde lukket ned til Jul allerede omkring d. 20 december, ja så blev han alligevel hasteopereret med en tripple-by-pass 28. december, så «man» måtte jo indrømme at patienten nok var lidt mere akut end som så !!
Dengang gik det hele heldigvis godt og det håber vi selvfølgelig også det gør denne gang. Selv om ventetiden denne gang er MEGET kort og TRYGHEDEN noget større, fordi Allan er i de bedste hænder, ja så sidder nerverne selvfølgelig alligevel udenpå tøjet. Men på tirsdag ved vi forhåbentlig en hel del mere.
Denne lidt triste og meget personlige historie er skrevet for at fortælle dig kære læser, at HVIS det er tvivlen omkring det Spanske Sygehusvæsen der holder dig tilbage fra at leve hernede - ja så er den forhindring nu ryddet af vejen !
Hav en god week-end hvorend du er i verden kære læser - og pas godt på dig selv !
Lad være med at udskyde noget til i morgen ! Gør det NU !
Livet ER skrøbeligt - det fik vi endnu engang bekræftet i mandags.
Bedste hilsner
Lene Hjelm
Redaktør, udvandrerne.dk Spanien-Forum