Flere og flere danske kvinder tager nu til udlandet - og herunder især bl.a. Spanien - for at købe ubefrugtede æg, når de ikke selv producerer æg og gerne vil have et barn. Årsagen til æg-løsheden er som oftest kemobehandling, overgangsalder eller en arvelig sygdom.
I 2009 donerede 100 kvinder et æg, og det er flere end året før. Men udbuddet dækker slet ikke behovet, og resultatet er, at kvinder må vente i et til to år på at få doneret et æg i Danmark.
Det vil danske kvinder ikke vente på, når de stort set uden ventetid kan rejse til Spanien og få et æg den dertil hørende behandling på f.eks. fertilitetsklinikken IVI. Her koster behandlingen inklusiv rejseudgifter cirka DKK 100.000, men så er der også mulighed for at vælge et æg fra en donorkvinde, som minder om den danske kvinde i udseende, fremgår det af artiklen.