For knap 3 år siden flyttede vores lille familie, bestående af Camilla, dengang 9 år, Allan, dengang 56 og mig selv, Lene, dengang 44, til Costa del Sol, nærmere betegnet til udkanten af den lille hyggelige by Benalmadena Pueblo, der ligger små 20 km. fra Malaga og 5 km. fra Fuengirola. Den primære baggrund for flytningen var Allans helbred. Han havde haft en blodprop i hjertet med efterfølgende by-pass operation og vi vidste at det gode stabile klima gjorde ham godt. Efter det lange sygdomsforløb, blev han tilkendt førtidspension og som tidligere Assurandør havde han nogle private ordninger der gjorde, at vores økonomi var god.
Inden flytningen havde vi brugt omkring 6 mdr. på at undersøge alle de praktiske ting. Det vigtigste for os var, at Camilla kom til at gå i en god skole. Et er at vi , hendes forældre, valgte at flytte til Spanien, men kunne vi byde Camilla at starte i et helt anderledes skolesystem, med et nyt sprog og en ny kultur ?? Vi syntes faktisk det var lidt ondskabsfuldt over for hende ! Udveksling med andre danske familier hernede med børn på Camillas alder og deres erfaringer med det spanske skolesystem gjorde, at vi valgte at sætte Camilla i den danske lilleskole ”Bifrost”, der ligger i Torremolinos. Det var primært hendes alder der var udslagsgivende for vores beslutning, men også historier fra andre familier med børn der havde det svært i det spanske system og havde skiftet skole flere gange gjorde, at vi IKKE ville spille hasard med Camilla og hendes skolegang. Vi mente derfor at ”Bifrost” var det bedste for vores datter og det har heldigvis holdt stik ! Da der kun er knap 20 elever på skolen i alderen 7-15 år, tilrettelægges undervisningen individuelt for det enkelte barn og dets formåen og kunnen. Camilla er f.eks. skrap til dansk og undervises efter 9. klasses bøger, selvom hun reelt kun er et 6.klasses barn. Da vi har valgt en dansk skole ved vi også, at Camilla til sin tid skal tage sin uddannelse i Danmark.
Jeg vil lige for god ordens skyld nævne at vi kender mange hvis børn trives supergodt i det spanske skolesystem men det er primært børn der er startet i skole helt på børnehaveniveau og havde Camilla været eksempelvis 5 år og ikke 9, ja så var hun også kommet i spansk skole.
Udover skolespørgsmålet skulle vi også tage stilling til hvor vi skulle bo.Der er rigtig mange dejligt steder hernede at vælge imellem. Året forinden havde vi været hernede på kombineret rekreation/ferie i forbindelse med Allans sygdom og var faldet for området omkring Benalmadena Pueblo. Vi fandt et dejligt rækkehus og lejede det for 2 år.
De første par måneder hernede ”legede” vi turister som mange gør når de lige er flyttet herned, men lige så stille og roligt fik vi opbygget en hverdag, der passer til vores lille familie. Når man flytter til et andet land, er der en masse ting at sætte sig ind i. Hvordan med Sygesikring ?? Skal man have opholdstilladelse ?? Skattefritagelse i Danmark og tilmelding til det Spanske Skattevæsen ?? Hvordan og hvor bestiller man telefon og internet ?? - og mange andre ting der kommer hen ad vejen. Hvis man ikke behersker det spanske sprog kan det være en god ide at alliere sig med en medarbejder hos et ”Gestoria”, der er et kontor der yder service inden for stort set alt hvad der har med det spanske system at gøre.
Vi bliver ofte spurgt : ”Hvad er den største forskel på at bo i Danmark og så bo i Spanien ?”. Udover det gode vejr og den lange solrige sommer, må svaret være: ”Den mindre stressende hverdag !”. Det KAN ganske enkelt ikke lade sig gøre at tage sin danske hverdag med herned ! Man bliver påvirket af det roligere tempo, den gode tid Spanierne har i stort set enhver henseende og selvom det kan være svært i starten at sætte tempoet ned, ja så kommer det lige så langomt ”snigende”….Hvis der var nogen der for 3 år siden havde sagt til mig at jeg kunne NYDE at stå i kø, ja så ved jeg godt hvad jeg ville have svaret !! At jeg decideret NYDER at stå i kø lyder nok også lige ”helligt” nok, men fakta er, at da jeg alligevel hverken kan gøre fra eller til, ja så har jeg vænnet mig til det, for sådan er det bare !! Når creditkort-terminalen i supermarkedet bryder ned på grund af overbelastning i systemet, ja så trækker kassedamen på skuldrerne og siger at liiiige om 2 min. virker det igen…Engang stod jeg i kø som nummer 5 i banken og da det så endelig blev min tur, ja så tilbød kassereren mig en cigaret, fordi NU skulle han da lige holde en 5 min. pause ovenpå alle de kunder !! Set med danske øjne lyder disse ting lidt groteske – men er helt naturlige hernede. Kan jeg som udlændig gøre noget ved det?? NEJ det kan jeg ikke og derfor må jeg – og mange andre – bare acceptere at sådan er det bare !!!
Noget af det vi hurtigst fik ændret da vi flyttede herned, var vores madvaner. Både med hensyn til HVAD vi spiste og ikke mindst HVORNÅR. Vi nordboer forstår jo ikke rigtigt at man i det sydlige Europa først spiser ved 21-22 tiden om aftenen, men når man har oplevet varmen hernede, forstår man hvorfor !! Om sommeren gør vi ofte det, at vi spiser noget frugt eller en sandwich ved 18 tiden og så først egentlig aftensmad ved 21-22 tiden. Det forrykkede jo i starten Camillas sengetid med en times tid og hun kommer da også senere i seng end hun ville have gjort hvis vi boede hjemme i Danmark. Det man så bare lige skal huske på er, at skolerne hernede først starter kl. 9 istedet for kl. 8 som vi er vant til. Er hun lidt klatøjet en morgen, ja så snupper hun en middagslur efter skole.
Mange spurgte også , hvordan vi dog kunne rejse fra familie og venner ?? Det var selvfølgelig også noget vi tænkte meget over, men den nærmeste familie accepterede og forstod vores beslutning.I de næsten 3 år der er gået siden vi rykkede teltpælene op i Højby ved Nykøbing Sj. har vi set mere til familien end da vi boede 1 times køsel fra hinanden ! Selvfølgelig er det ikke lige så tit vi ses, men når vi gør, er det mere intenst. Ofte er de her 1-2 uger ad gangen og det i sig selv gør, at vi er mere sammen. Det første år vi boede hernede, var vi både guider, opvarterer og restauratører !! Vores gæster havde lidt svært ved at forstå at vi IKKE havde ferie, når de nu havde det. I dag fungerer tingene rigtig godt og når vi har besøg fra Danmark, hjælpes vi ad med mad, rengøring o.s.v. På den måde er det en glæde og fornøjelse for begge parter.
Vores bekendtskabskreds hernede består for 80% vedkommende af danskere. Det lyder så smukt når alle taler om at NU skal vi ned at være Spanske, men tingene er bare ikke så lette som de lyder ! Uanset om vi vil se det eller ej, er det spanske familiemønster/den spanske levevis meget langt fra det vi kender og personligt tror jeg at HVIS man skal være en 100% integreret del af det spanske samfund, ja så skal man giftes ind i det. Spaniere inviterer for eksempel sjældent venner hjem at spise. I stedet mødes man ude i byen og spiser på restaurant. Man dropper heller ikke lige ind til en kop kaffe eller en snak og endelig er det meget sjældent at se spanske børn lege ude på vejen/legepladsen UDEN familien er med. En del spanske børn går til en eller flere aktiviteter efter skole og det er også anderledes i forhold til hvad vi er vant til. I Danmark går man typisk til gymnastik een gang om ugen fra 17-18, men her er det 3 gange om ugen og i 2-3 timer ad gangen. Camilla har i stedet valgt at spille tennins med nogle veninder een gang om ugen og løber 3 gange om ugen med en rar nabo vi har. Allan og jeg nøjes med at lufte hunden og da vi bor på men bjergskråning går det først meget ned ad bakke og så op igen, så motion det får vi.
Vi trives her i Sydspanien og har en god hverdag med en højere livskvalitet end vi havde i Danmark. Selvfølgelig er der også skyer på vores himmel – men det ER sværere at være i dårligt humør når solen skinner !
Jeg hører gerne kommentarer, kritik, ros og eventuelle spørgsmål til det jeg her har skrevet.
Dette indlæg er MIN og familiens oplevelse af at bo i Sydspanien. Altså IKKE generelle betragtninger men helt personlige betragtninger/erfaringer.
Lige til allersidst: HVIS du der læser dette er een af dem der HAR lyst til at prøve at bo i et andet land, vil jeg sige: Gør det hvis muligheden er der !! Ærgeligt at sidde som 88 årig og stadig ærgre sig over at DU ikke gjorde det da du havde mulighed for det!!
Lene Hjelm
Redaktør på Udvandrerne.dk’s Spaniens-Forum