HEJ LIN FUENTS

DU GÖR HER OPMÄRKSOM PAA ET OVERORDENTLIG INTERESSANT SPÖRGSMAAL.

SYDSPANIEN. «for primitivt, for langt fra Europa», skriver du..

Jeg har nu tilbragt de sidste 6 vintre i Malaga/Costa del Sol og selvom jeg faktisk taler flydende spansk er näre venskaber med Sydspanierne om ikke umulige, saa dog utrolig sväre at etablere. I Dansk-Spansk Samvirke i Torremolinos siger de, der er ca 400 danske medlemmer og een, een eneste spanier. Her har vi problemet i en nöddeskal. Det er ikke kun vores skyld. Spanierne i omraadet er utroligt venlige og imödekommende overfor os emigranter/ turister, men de önsker ingen tätte venskaber med os. Hvor mange af Jer har set en äldre dansker eller engländer arm i arm med en söd andulusisk kvinde eller for den sags skyld omvendt? Vi äldre danske mänd kan väre heldige at läre en sydamerikansk kvinde at kende med det väld af problemer en fuldständig forskellig mentalitet medförer. Spanske kvinder er normalt udenfor vores räkkevidde, hvis man maaske ser bort fra rene prostitutionsforhold, som normalt ikke har den store interesse for danske pensionister.

BARCELONA/ SITGES. Jeg kender disse to steder langt mindre end byerne paa Costa del Sol. Kun saa meget. Barcelona er en langt mere europäisk by end Malaga. Byen er präget af energi og dynamik, akkurat som verdensberömte FC-Barcelona. Der köres raat og brutalt i Barcelona, hvorfor Barcelona har langt det störste antal kvästede og trafikdräbte i forhold - osse langt flere end Madrid, og langt langt flere end fredelige Malaga. Selvom jeg ikke selv har oplevet det, höres det fra alle sider osse i Barcelona - at man ikke skal gaa rundt i Casco Antigua eller i omraadet omkring Las Ramplas

og slet ikke i parkerne efter mörkets frembrud, saa er man nästen sikker paa, at faa uönsket närkontakt med visse personer. Barcelona skulle toppe i kriminalitet. Det sidste minus er sproget KATALAN.

Nu har man endelig lärt sig spansk og saa skal man til katalan. Det er som at sku tale hollandsk, naar man endelig har lärt sig tysk. Dog taler nästen alle Katalanere spansk, men indbyrdes taler de sandelig katalansk. Det var lidt om ulemperne.

Fordelene paa den anden side er altsaa den langt mere europäiske mentalitet, katalanernes langt större aabenhed overfor os «fremmede» end de konservative Andalusere, og naturligvis er Barcelona med Antonio Gaudi, Miró, Salvador Dalí og Picasso (Picasso blev godt nok födt i Malaga, men udvandrede til Barcelona og senere til Paris) en spändende metropol og storby med kultur, kunst og et ambiente, hvor den noget provincielle Malaga - for slet ikke at tale om byer som Torremolinos, Aroya de Miel, Fuengirola og Marbella slet ikke kan väre med i vognen, som man siger.

SITGES, denne smukke perle direkte ud til Middelhavet og ca 20 km syd for Barcelona kan vel bedst sammenlignes med Marbella. Der bor de rige og velbeslaaede, og Sitges er desuden et eldorado for gay people. Men bortset fra det ligger SITGES umiddelbart tät paa Barcelona - saa man kan bo i Sitges og ha sin gang i Barcelona. Desvärre maa siges, at prisniveaet saa vidt jeg har testet er nästen det dobbelte i Sitges i forhold til Torremolino og Malaga. Det starter med hotelpriserne, men selv drinkene paa barene koster betydeligt mere end paa Solkysten.

Jeg er pensionist og har ingen börn at tage hensyn til, men vil gi Lin Fuents fuldständig ret i, at jeg osse ville sende mine börn i en ENGELSK, INTERNATIONAL SKOLE, hvor de ikke kun lärte spansk. Jeg var i övrigt skolelärer. Se paa den spanske arbejdslöshed, - ganske forfärdeligt, at halvdelen af spanske unge ikke kan faa job er simpelt hen forbryderisk. Hverken Gräkenland eller Spanien kan leve op til den stärke euro, som förer dem lukt ud i en konkurrencemässig umulig situation, naar de skal ind paa markedet domineret af den tyske ökonomi. NO HAY COMPETIVIDAD - POR ESO TODO ESO DESEMPLEO, som faktisk kan ödelägge hele tilvärelsen for den ny generation.

Hvad er det värd at beherske spansk flydende, hvis man er nödt til at ta til Tyskland, Östrig, Danmark eller Canada for at arbejde. Her kommer man ingen steder med spansk.

For mig er den MENNESKELIGE PROBLEMATIK imidlertid höjaktuel. Jeg har et godt staaben i Malaga og paa Solkysten, men er blevet trät af dette «ikke integrerede pensionistliv» i diverse klubber og barer med bingo, kaffedrikning, evig foldbold og et TV, som ligger milevidt under niveauet for det man er vant til i Tyskland og Östrig og Frankrig. Danmark kan jeg ikke se her i Wien. Dertil kommer nästen

udelukkende samtaler paa ens danske. Ikke engang vi skandinaver kan finde sammen. Danskerne sidder for sig, svenskere for sig og nordmänd for sig. Engländerne er venlige, men sig selv nok og tyskerne holder mest til paa Costa Blanca (Denia) og paa Mallorca.

Jeg gläder mig til FLAMENCO-UNDERVISNING og SALSA-KLUBBERNE I BARCELONA

TIL DEN INTERNATIONALE ATMOSFÄRE I DENNE FASCINERENDE STORBY LANGS MIDDELHAVET - og vil pröve at läre en katalansk kvinde at kende og integrere mig, saadan som jeg tidligere har gjort det i New York, i Hamburg, i Berlin og nu med mindre held godt nok, her i Wien i Östrig. Men det har ikke noget med sproget at göre, jeg taler flydende tysk, og danser nu endelig osse WIENERVALS, men med den östrigske mentalitet?? den passer slet ikke til os danskere, mens den spanske afslappethed og deres humor er langt mere til en dansker. Jeg hörer til en af dem, som hellere end gerne ville udvandre videre til Spanien, men ophävelsen af DBA´en med Spanien har gjort at jeg er blevet ökonomisk livegen til Östrig, og maaske resten af livet maa lide under en rent ud skräkkelig mentalitet.

Det er som ren vederkvägelse at komme ned til solrige og afslappede

Spanien.

Jeg hörer utroligt gerne fra andre med erfaringer fra hhv. Barcelona omraadet og Mallorca. Solkysten kender jeg selv til bevidstlöshed, og i Malaga er der super tiltag. Jeg nävner blot RUEDA REDONDA, vores cykelklub og TAI-CHI hver söndag i Park de Huela og de mange kulturelle tilbud med film og diskussioner omkring politik og sociale forhold og kunst. Alligevel mangler jeg suset fra en stor by, naar man et langt liv er kommet i NY, San Francisco, Paris, Amsterdam og frem for alt i Hamburg og Berlin.

Om nogle aar naar jeg har testet Barcelona som äldre dansk pensionist - vil jeg gerne gi mine efaringer videre. Skulle Barcelona osse vise sig at väre en skuffelse, er jeg ret saa sikker paa, AT THAILAND BLIR MIT NÄSTE NUMMER PAA RUTEN. Her behöver man i det mindste ikke rende rundt i ugevis mutters alene som äldre mand, heller ikke hvis man ikke forstaar eller taler et muk thai. Det er en hel anden imödekommende mentalitet, frigjort fra den katolske kirkes snärende baand. Men nu hvor jeg har studeret spansk sprog og kultur og besögt Mexico og Ecuador og faktisk er en sand aficionado de la encantadora música, arte, cultura y lengua espanola - vil jeg egt. hellere blive i det spanske. Og saa kan man jo snuppe bilen og köre derned paa et par dage, og man körer stadig i höjre vejside og man kan läre sproget. Selv katalansk er hundrede gange lettere end thai. Men skriv og la mig höre om Jeres erfaringer. Vi er mange äldre danske mänd som lider af en vis ensomhed i Sydspanien, selvom de fleste ikke vil indrömme det og mange drukner det i billig sprut og bingospil.

Haaber andre med erfaringer isär fra Barcelona-omraadet og Sitges, men osse fra Palma de Mallorca vil gaa med i denne diskussion, om hvor man som äldre dansk pensionist har det bedste liv.

de bedste hilser fra Jörgen Ferre,

Wien, Östrig