BOLIG, ØKONOMI, BOLIGKØB

Prut prisen på boligen ned

Flag 02-05-07 ~Et minuts læsning · 156 ord

Salget af boliger i Spanien går langt fra så hektisk for sig som for blot et par år siden. På samme måde stiger priserne på de spanske boliger heller ikke så meget som før. I visse områder falder priserne endda, fortæller advokat Peter Thykier fra Ret & Råd.

På den baggrund har han et meget enkelt råd til alle danskere, som overvejer at købe bolig i Spanien: Se dig bedre for end tidligere, og forsøg at presse prisen ned. Efter mange års prisfest er boligmarkedet decideret vendt, siger han i artiklen.

Advokaten underbygger sit råd med, at det oftest er sælgeren, som får lov at bestemme udbudsprisen på en bolig i Spanien. Og sælgeren, der ser alle de positive ting ved sin bolig, sætter typisk prisen langt højere end den vurdering, som en ejendomsmægler vil komme med. Derfor er mange af de spanske boliger sat til salg til urealistisk høje priser, fortæller Peter Thykier i artiklen.

Skribentmail: