Helt nye og moderne lejligheder med udsigt over det blå Middelhav fås for en million kroner i Sydspanien. I prisklassen mellem 600.000 og 800.000 kr. kan man købe en ganske god toværelses lejlighed, mens andre lejligheder fås til 500.000 kr. eller mindre endnu.
Samtidig kan den årlige lejeindtægt på en mindre lejlighed let løbe op i 50.000 til 60.000 kr. Derved bliver nettoudgiften ved at få egen bolig på Solkysten yderst rimelig, oplyser ejendomsmægler John Goth, indehaver af mæglerbutikken Delta Service i Almuñecar, i artiklen.