Man ved aldrig med udsigter. Det ene dag kan de være der, og den næste er der måske skudt en syv etagers boligblok op på nabogrunden. I hvert tilfælde i Spanien, hvor byggeriet er gået permanent amok i det meste af landet og da ikke mindst langs Costa del Sol.

Susanne og Thomas Westh Olsen behøver imidlertid ikke at være nervøse for deres imponerende vue fra terrassen ud over Sotograndes bløde bakker og ned mod Middelhavet få kilometer væk. På bakkedraget overfor ligger nemlig en af Europas fineste golfbaner, stedsegrøn med sine velplejede fairways og greens. Den bliver næppe udstykket foreløbig. Og i det hele taget synes tingene at foregå en smule mere civiliseret her i Cádiz-enden af Solkysten end ovre på den anden side af provinsgrænsen til Málaga.

»Sotogrande bliver ofte sammenlignet med Beverly Hills. Og selv om »Kysten« selvfølgelig efterhånden har bredt sig herned, er her stadig mere roligt og charmerende. Her er ikke så overcrowded som i for eksempel Marbella, og det er et perfekt sted at bo for en børnefamilie som vores,« forklarer Susanne.

Som vi sidder der på terrassen uden for den rummelige hvide villa og nyder et par øl, må man give hende ret. I swimmingpoolen plasker syv-årige Marcus og hans kammerat Victor omkring, selv om det er hen på eftermiddagen, og vi endnu er først i maj. Fra klapvognen charmer lille Sophia alt, hvad hun har lært i sine 11 måneder. Og af til kommer hunden Ardanza - opkaldt efter en klassisk Riojavin - hen for at blive kløet på maven. Her er med andre ord rart at bo, hvis man altså har råd!

Golf- og polomekka

Da en amerikansk forretningsmand i begyndelsen af 1960erne opkøbte en kæmpe landejendom i San Roque lidt øst for Gibraltar, var det med det klare mål at skabe Sydspaniens mest eksklusive feriebebyggelse. Sotogrande skulle være for velhavere, der gerne ville bo tæt på Solkystens »high life« - men ikke for tæt - og med mulighed for at kunne være i fred.

Samtidig med de første huse blev Real Club de Golf Sotogrande indviet, og siden har egnen udviklet sig til et sandt golfmekka. Tre af de syv baner i kommunen hører til blandt Europas 50 bedste: San Roque Club, der er nr. 37, den oprindelige Real Club Sotogrande, som indtager syvendepladsen, og sidst, men ikke mindst, Valderrama, kontinentets fornemste, hvor turneringen Volvo Masters afvikles.

At Sotogrande samtidig er Spaniens hovedstad for den gode engelske overklassesport, polo, har gennem årene trukket ikke så få briter til, bl.a. medlemmer af kongefamilien som hertuginden af

ork, Sarah. Men også mange madrilenere har deres sommerbolig her. Og så er der naturligvis den store gruppe af indbyggere, som har deres arbejde inde i den nærliggende britiske kronkoloni, og hvoraf ikke så få er danske.

Amok-priser

Thomas Westh Olsen er direktør i Credit Suisse’s Gibraltar-afdeling. Han er på forretningsrejse den dag, vi kigger forbi, men et par uger senere fortæller han over telefonen:

»På den internationale skole i Sotogrande er de danske børn den tredje største gruppe efter briter og spaniere. Vi er ca. 50 danske familier. Vidt forskellige mennesker i alderen 30-60, hvoraf de fleste arbejder hernede i bankverdenen, olieindustrien eller for Mærsk og Højgaard & Schultz. Vi har også et par professionelle dykkere,« fortæller Thomas.

Det var et job i Jyske Bank, der i 1993 førte ham og Susanne til Gibraltar. De første år boede de inde på »The Rock«. Men da den ældste datter Kathrina kom til verden i 1996, fik de mulighed for at leje et af bankens huse ude i Sotograndes friske luft. De kom hurtigt til at holde af stedet, og fire år senere besluttede de at gå ind på boligmarkedet.

»Det var allerede dengang gået amok hernede, og vi syntes, at vi købte højt. Men siden er det gået endnu mere amok, og da vi solgte huset i 2004, var det til den dobbelte pris,« fortæller Thomas.

På det tidspunkt boede familien i Sydfrankrig, hvor Thomas et par år ledede Jyske Banks afdeling i Cannes. Men efter et nyt jobskift til Credit Suisse gik turen i begyndelsen af 2005 tilbage til Sotogrande, hvor familien købte deres nuværende hus.

»Det stod til omkring en million euro. Men vi sagde, at det var for dyrt og gik ind og forhandlede, som man kan her i Spanien, og det endte med, at vi fik en god pris,« fortæller Thomas.

Opført for et par år siden er huset 430 kvadratmeter stort med seks værelser i to plan. Den 1.700 kvadratmeter store grund giver plads til både pool, en lille fodboldbane på græsplænen og en gårdhave til grill-aftenerne. Og så er der selvfølgelig udsigten til golfbanen og Middelhavet fra terrassen, der løber langs hele husets sydside.

Tilbage her har vi drukket ud. For Kathrina skal hentes hos en veninde, og vi tager med rundt på en tur i Sotogrande. Det meste af byen består af vidtstrakte villakvarterer der, hvor havernes træer og græsplæner vokser med en frodighed, som er sjælden i det sydlige Spanien. Sotogrande har sin egen vandforsyning med få restriktioner, og det kan ses.

Flere steder skal man gennem porte med vagter - bl.a. ved Valderrama-banen, der ligger ganske tæt på familien Westh Olsens hus. Vi er imidlertid for afslappet påklædt til at få adgang og fortsætter i stedet ned til Real Club Sotogrande, hvor Susanne og Thomas er medlemmer. Her er der ingen problemer. Og selv om man tilhører den del af befolkningen, som har svært ved at forstå, hvorfor alt det køllesvingeri griber om sig, fyldes man med en vis ærefrygt på det smukke anlæg, hvor årtiers rettidig omhu har gjort, at næppe et græsstrå vender forkert.

Solen er ved at gå ned, og vi fortsætter hen til marinaen, hvor Susanne gerne vil vise os sit yndlingssted ude for enden af ydermolen.

»Forleden på vor bryllupsdag pakkede jeg noget mad og en god flaske vin, og så tog vi herud for at sidde og spise og nyde udsigten. Det var så dejligt,« fortæller hun, mens vi kigger ud over havet.

Gennem disen og det bløde aftenlys kan man ane den vældige Gibraltar-klippe. I havnen ligger yachterne side om side. Og bag os stiger landskabet langsomt op mod bjerge og naturparker længere inde. Et sceneri, som man kan finde det så mange steder langs den spanske solkyst. Her kan man bare have det mere i fred.