BOLIG, ØKONOMI, BOLIGKØB, GRÆNSEPENDLING, HELÅRSBOLIGER, VILLAER

Stadig en mio. DKK at spare på en almindelig villa

Flag 26-06-09 ~Et minuts læsning · 164 ord

Fordelen ved at flytte fra den vestlige til den østlige side af Øresund er skrumpet ind til noget nær halvdelen, men du kan stadig spare ca. DKK 1 mio., hvis du vælger at købe en typisk villa på 140 kvm i Malmö frem for i København.

Dermed nærmer pris-gabet sig den størrelse, som det tidligere har haft, fremgår det af en analyse, som Nykredit har lavet for dinepenge.dk. Den fortæller, at prisforskellen var ca. DKK 800.000 omkring 2001-2003. Derefter voksede den til DKK 1,8 mio. under det store boligboom i Danmark i årene 2004-2006. Og nu er pris-gabet på huse altså i gang med at blive indsnævret igen på de to sider af Øresund.

Den faldende prisforskel gør også, at færre danskere flytter til Skåne. Men prisforskellen på huse er ikke det eneste argument for alligevel at gøre det. Lavere priser på både biler og en lang række forbrugsvarer kan også gøre det til en god forretning at flytte hinsidan, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: