BOLIG, ØKONOMI, BOLIGKØB, FERIEBOLIGER, LEJLIGHEDER

Ferieboligen bliver 25 pct. dyrere, når alt regnes med

Flag 10-03-15 ~2 minutters læsning · 221 ord

Selv om du sammenligner en feriebolig i Spanien og Danmark til den samme anskaffelsespris, så skal du regne med, at den årlige udgift til boligen i Spanien bliver cirka 25 pct. højere, når du regner det hele med. Det fremgår af en sammenligning, som Penge & Privatøkonomi har lavet mellem et dansk sommerhus på 88 m2 i Melby på Sjælland til en forventet pris på DKK 900.000 - 950.000 og en ferielejlighed på 50 m2 midt mellem Barcelona og Valencia til DKK 812.000.

Bundlinien af regnestykket viser, at det danske sommerhus kommer til at stå i DKK 39.000 om året, mens lejligheden løber op i en årlig udgift på DKK 50.000.

Merudgiften til lejligheden i Spanien skyldes bl.a.:

  • Flybilletter. Her er der kalkuleret med en årlig udgift på DKK 25.000 til tre rejser for fire personer til og fra Alicante.

  • Leje af bil. Her bygger beregningen på leje af en Fiat Panda til DKK 460 om ugen i fem uger årligt.

  • Boligskatterne er mindre i Danmark. Desuden skal en boligkøber i Spanien betale 10 pct. af købsprisen i omsætningsafgift, og ejendomsmæglersalæret i Spanien ligger på ca. 5 pct.

Til gengæld gør de lavere timelønninger, at det er billigere at vedigeholde en bolig i Spanien. Desuden er både vand, el og renovation billigere i Spanien end i Danmark, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: