UDDANNELSE, FORSKNING, STATISTIK

Flere læger vælger at arbejde i udlandet

Flag 20-10-12 ~Et minuts læsning · 157 ord

Langt flere nyuddannede læger vælger at arbejde i udlandet i forhold til tidligere.

I 2009 søgte 15 pct. af de yngre læger til udlandet, mens det kun var 9 pct. i 2007, fremgår det af tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Det er en stigning på 67 pct. på blot to år, og det er især de andre nordiske lande, som tiltrækker de danske læger.

De yngre læger forlader især landet på grund af regel, som siger, at de nyuddannede læger kun kan få lov at specialisere sig, hvis de finder en speciallægestilling inden for fire år.

Reglen blev indført i 2007 af den daværende borgerlige regering for at sætte mere fart på uddannelsen af speciallæger i Danmark, fremgår det af artiklen.

Men kæden hopper af, hvis reglen tvinger danske læger til udlandet for at blive speciallæger, mens der er mangel på speciallæger i Danmark, mener Lisbeth Lintz, der er formand for Yngre Læger i Danmark.

Skribentmail: