De nordiske lande står til at miste cirka 200.000 arbejdspladser på deres produktionsvirksomheder inden for de næste 5-7 år. Sådan lyder konklusionen i analysen «Revitalizing Nordic Manufacturing», som konsulentvirksomheden Boston Consulting Group (BCG) har lavet.
BCG forklarer vurderingen med, at efterspørgslen på verdensplan bevæger sig i retning af nye markeder, emerging markets, og at de nordiske virksomheder taber konkurrenceevne, fordi deres omkostninger er for høje. De høje omkostninger skyldes ifølge artiklen det relativt høje lønniveau i Danmark, Norge, Sverige og Finland, som analysen dækker.
Tallet på de 200.000 job svarer i grove træk til det antal arbejdspladser, som alle danske virksomheder - altså både produktionsvirksomheder og andre typer virksomheder - allerede har mistet under den igangværende krise.