Forskere på danske universiteter kan ikke længere forske frit. De må dagligt gå på kompromis med deres samvittighed, og de kan heller ikke længere sige, hvad de mener. De danske politikere afskaffede nemlig den akademiske frihed med universitetsloven af 2003. Det mener i hvert fald historikeren David Gress i et synspunkt.

Rådet fra skribenten er ganske enkelt, at danske forskere bør genvinde friheden ved at søge til udlandet. Han anbefaler i den forbindelse Schweiz og de bedste universiteter i USA. Her er det nemlig alene professorerne, der bestemmer, hvad de vil bruge kræfterne på. Samtidig har professorerne i f.eks. USA fuldstændig sikkerhed i ansættelsen - det såkaldte «academic tenure». Det giver fuldstændig frihed - men også en pligt til at sige sandheden, mener han.

I Danmark er professorer i stedet sølle lønslaver, som ikke er det mindste sikre på at kunne forblive i deres job. Desuden er danske forskere tvungent til at samarbejde om fælles projekter - uden hensyn til den enkeltes kvalifikationer, samtidig med at de efter skribentent mening skal leve under en «anti-akademisk» styringspraksis.

Resultatet bliver i øvrigt, at danske universiteter aldrig nogensinde vil blive elite-universiteter, sådan som politikerne ynder at tale om. Tværtimod har politikerne med loven fra 2003 sørget for, at danske universiteter vil vedblive med at være tredjerangs efter international målestok, skriver David Gress.