Allerede på papiret er den daglige arbejdstid til at have med at gøre i det saudiske landbrugsministerium: 6 timer lyder den på. Men heller ikke så mange timer bliver der arbejdet, for de tre timer om dagen går med kaffepauser.

Sådan fortæller i hvert fald fra Musa, Sultan, Faris og Fahed Abed al Malki, der er medarbejdere i ministeriet. Og selv om det er midt i den i hvert fald teoretiske arbejdstid, så finder beretningen sted på på en nærliggende café over en kop kaffe og nogle dadler. Det er nemlig helt OK, og medarbejderne har god tid til at snakke.

De fire ministerielle ansatte er da også rigtig godt tilfreds med deres arbejdsvilkår. Men de overvejer at trykke lidt på speederen. Ikke i ministeriet forstås. De flirter lidt med at tage et bijob i det private, og så herfra udføre arbejde for det ministerium, som de bijobber fra. Vel at mærke i deres arbejdstid i ministeriet. Det må man også gerne.

En del offentligt ansatte behøver ikke en gang møde på arbejde. Men så får de kun mindstelønnen. Også denne ordning får fuld støtte hos de fire medarbejdere fra landbrugsministeriet. Det er en slags velfærdsydelse. Desuden holder det hjulene i gang, mener Fahed Abed al Malki.

Arbejdsbetingelserne i ministeriet forekommer vel nærmest ekstravagante set med en hårdtarbejdende protestants øjne. Men de er ikke desto mindre vidt udbredt i Saudi Arabien. Mange af pengene fra landets olierigdomme pumpes direkte over i den offentlige sektor, som har en anseelig størrelse i landet.

Ifølge artiklen er der i virkeligheden blot knaphed på én ting på de mange offentlige arbejdspladser i ørkenlandet: Noget fornuftigt at sætte de mange mennesker i sving med.