JOB, SKATTER, AFGIFTER

Laveste skat på arbejde i EU

Flag 28-06-07 ~Et minuts læsning · 94 ord

Rumænien er det land i EU, hvor skattevæsenet lader borgerne beholde den største del af deres arbejdsløn. Her kan man nøjes med at sende ca. 17 pct. af sin arbejdsindkomst videre til skattefar, fremgår det af en opgørelse fra Eurostat.

Slovakiet har den næstlaveste skat på arbejdsindkomst af de 27 EU-lande, nemlig knap 20 pct.

Danmark tager førstepladsen i den anden ende af opgørelsen med en beskatning, der er godt tre gange så hård. Her i landet skal borgerne i gennemsnit aflevere ca. 60 pct. af deres arbejdsindkomst til skattevæsenet, fremgår det af Ritzau-telegrammet.

Skribentmail: