VIRKSOMHED, ØKONOMI, LANDEJENDOMME, VINGÅRDE

Får to kroner mere pr. liter mælk

Flag 18-09-13 ~Et minuts læsning · 162 ord

Det gamle udtryk «kom til Norge min ven» passer måske også, hvis du er landmand. I Danmark får du p.t. knap DKK 2,85 for hver liter mælk, du leverer til mejeriet. Men en norsk landmand får knap DKK 5,00 pr. liter. Samtidig koster en liter mæl i et norsk supermarked DKK 13-14.

En af de landmænd, der nyder godt af de høje priser for mælkeproducenter er Niels Johan Andersen, som driver en gård ved Hybbestad uden for Larvik. Han fortæller, at han i 2012 havde en omsætning på DKK 900.000 og et overskud på DKK 512.000 med en bedrift på 20 malkekøer og 45 hektar jord.

En tredjedel af Niels Johan Andersens indtjening kommer fra tilskud. Men hans gård ligger i et af de områder, hvor landmændene får mindst tilskud. Mange andre steder er tilskuddene langt større, fortæller Larvik-bonden.

Et af tilskuddene går til produktion af mælk, og det kan komme op på DKK 1,70 pr. liter mælk, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: