Fra 2006 til 2008 har boligpriserne i Oslo i gennemsnit taget et hop på ca. 23 pct. Dermed topper den norske hovedstad en sammenligning af prisudviklingen på boliger mellem en række storbyer i Europa og USA, som indgår i artiklen.
Konklusionen er, at boligkrisen især har været hård ved boligpriserne i storbyerne rundt omkring. Bl.a. er priserne i København først steget med ca. 10 pct. fra 2006 til 2007 - og dernæst faldet med ca. 15 pct. fra 2007 til 2008. Andre byer med faldende huspriser det seneste år er New York og Dublin.
Men Oslo er altså undtagelsen fra reglen. Her steg priserne med ca. 28 pct. fra 2006 til 2007, og det prisniveau har den norske hovedstad altså været i stand til stort set at holde siden, fremgår det af artiklen.