VIRKSOMHED, JURA, REGLER

Det vigtige siges mellem linierne

Flag 05-09-08 ~Et minuts læsning · 147 ord

Hvis du skal forhandle forretninger med en kineser, kan du godt glemme alt om at gå direkte til sagen og sige tingene ligeud. Eller så kan du godt glemme alt om at få et positivt resultat ud af forhandlingerne.

Kinesere kommunikerer ofte mellem linierne, når de forhandler. Og i en forhandling skal du først og fremmest være god til at tolke det, der bliver sagt indirekte.

Den indirekte kommunikation i Kina skyldes blandt andet, at kinesere sætter harmonien mellem mennesker i højsædet. Det indirekte spil dominerer især, når de taler med mennesker, som de ikke kender særlig godt. Det fortæller Hanna Leanderdal, der driver rådgivningsvirksomheden Kinakonsulenten.

Derfor vil afvisninger eller blot forbehold blive pakket ind som hentydninger og antydninger. Et rent «nej» vil du aldrig få. I stedet har kineserne ca. 20 varianter af at sige «nej». Den ene af dem er «ja», fremgår det af artiklen.

Skribentmail: