Letland er det bedste land i verden at etablere en lille virksomhed i, hvis du gerne vil betale så lidt som muligt i virksomhedsskat.
En virksomhed af typen A/S, ApS eller lignende med 60 ansatte skal alt i alt betale 2,2 pct. i skat i det midterste af de tre baltiske lande, og det er mindre end noget andet lande i en sammenligning med 183 lande verden over, som den internationale revisionsvirksomhed PricewaterhouseCoopers (PWC) har lavet.
Den næstlaveste virksomhedsskat for små virksomheder finder du i nabolandet Litauen og i Luxembourg, hvor staten skal have 4,1 i skat.
Danmark, som ellers går for at beskatte virksomheder lempeligt, kommer overraskende ind som verdens næstværste land rent skattemæssigt at drive en mindre virksomhed i. Her er den gennemsnitlige skatteprocent for små virksomheder 10 gange højere end i Letland - nemlig 22,0 pct. Rekorden går dog til Italien, der må betegnes som lidt af en iværksætterdræber med en skat til små virksomheder på 22,9 pct., fremgår det af artiklen.