POLITI, KRIMINALITET, JURA, REGLER

At spise offentligt under ramadanen kan sende dig en måned i fængsel

Flag 29-03-24 ~Et minuts læsning · 177 ord

Der er al mulig grund til at være forsigtig som turist i Kuwait under muslimernes fastemåned, ramadanen. Hvis du spiser eller drikker noget i det offentlige rum mellem solopgang og solnedgang, kan der vanke en bøde på op til 100 kuwaitiske dinarer - svarende til DKK 2250 - eller en måned i fængsel.

Dette gælder vel at mærke også, selv om du tilhører en anden trosretning - og derfor ikke faster en måned i de lyse timer. Hvis du bliver taget i at indtage fast eller flydende føde i det offentlige rum, hjælper det ikke, at du er hverken buddhist, kristen eller hindu. Reglerne gælder for alle.

Det kan i forvejen godt se ud, som om der ikke findes nogen færdselslov i landet. Folk kører som en brækket arm på alle tider af året.Men under ramadanen bliver trafikken om muligt endnu mere usikker. Især hen mod slutningen af de lyse timer, lige før muslimerne igen må spise og drikke, kan du blive udsat for vejvrede og trafikanter, der kører i zigzag på vejene, fremgår det af artiklen.

Skribentmail:

Mere info: https://kuwaittimes.com/a-ramadan-guide-for-first-time-expatriates/