PENSION, OPSPARING, SKATTER, AFGIFTER, ARBEJDSMARKEDSPENSIONER, PENSION, MED, LØBENDE, UDBETALING, PENSIONSAFKASTBESKATNING, PRIVATTEGNEDE, PENSIONER

Udenlandske pensioner beskattes ikke

Flag 20-02-07 ~2 minutters læsning · 252 ord

Ifølge dobbeltbeskatningsaftalen mellem Kroatien og Danmark skal udbetalinger fra private pensionsopsparinger kun beskattes i det land, hvor modtageren af pensionen har fast bopæl. Og i Kroatien betaler man ikke skat af udenlandske pensioner.

Det betyder, man kan spare hundredvis af tusinde kroner på at flytte til Kroatien og leve af sin pension der. Også i sammenligning med lande som f.eks. Frankrig og Spanien.

Skatterådgivningsfirmaet Belle Balance International har lavet et regneeksempel på en ugift person med en ratepension på i alt 5 mio. DKK. Pensionen udbetales over en periode på 10 år, og det forudsættes, at formuen forrentes med fem pct. om året i udbetalingsperioden. De fem pct. er før den danske pensionsafkastbeskatning, som man kan slippe for i udlandet, fremgår det af artiklen.

Hvis den pågældende person flytter til Kroatien, får vedkommende udbetalt 616.688 DKK om året efter skat. Beløbet er det samme, hvadenten vi taler om en privattegnet pension eller en arbejdsmarkedspension. Ingen af de to pensionsformer beskattes i Kroatien. Det gør de til gengæld i forskellig graf i Spanien og Frankrig.

I Spanien vil den samme person få udbetalt 587.683 DKK om året efter skat, hvis der er tale om en privat pensionsordning, og 403.628 DKK om året efter skat, hvis det drejer sig om en arbejdsmarkedspension. I Frankrig vil de tilsvarende udbetalinger falde til henholdsvis 495.444 og 391.015 DKK.

Mindst bliver der dog tilbage ved at blive i Danmark. Her overlader skattefar ifølge artiklen 319.745 DKK om året til den pågældende pensionist, hvadenten pensionsordningen er privat eller arbejdsgiveradministreret.

Skribentmail: