GENERELLE, FORHOLD, SKATTER, AFGIFTER, ADVOKATER

Xpert-svar om frygt for dobbelt beskatning

Flag UDLANDSXPERTERNE 11-12-11 ~Et minuts læsning · 166 ord

Der gælder ikke noget krav om, at man minimum skal være fraflyttet Danmark i et år for at ens fulde skattepligt her til landet ophører. Som udgangspunkt ophører din fulde skattepligt til Danmark, når du fraflytter Danmark og ikke samtidig har bopæl eller en bopælsmulighed her i landet. Det forhold, at du vender næsen hjemad efter syv måneder betyder kun i særlige tilfælde, at du anses som skattepligtig til Danmark i de syv måneder. Sådan særlige tilfælde kan f.eks. være, at nok har man ikke formelt haft en bopælsmulighed hos kæresten, som man har boet sammen med inden afrejsen, flytter sammen med igen ved hjemkomsten og gifter sig. I den situation er man i en ældre afgørelse kommet frem til, at fraflytningen fra Danmark ikke var reel og dermed at skattepligten til Danmark ikke var ophørt. MEN det er hovedreglen, at er der ingen bopæl/ bopælsmulighed i Danmark, så ophører den fulde skattepligt på fraflytningstidspunktet.

Med venlig hilsen

Martin Bekker Henrichsen

Advokat (H), LL.M. & HD(f)

Skribentmail: