Den gennemsnitlige japaner kan se frem til at leve mere end fire år længere end den ditto dansker. I 2007 var gennemsnitslevealderen i Japan 82,6 år, mens danskerne i gennemsnit måtte nøje med at leve i 78,4 år.
Den lange levealder i solens rige gør japanerne til det længstlevende folkefærd i OECD, som er den vestlige verdens samhandelsorganisation. Danmark ligger i den anden ende af skalaen - og må nøjes med en 20. plads blandt de 26 lande i organisationen.
Nordmændene lever i gennemsnit 80,6 år, mens svenskerne kan regne med en levetid på 81,0 år, fremgår det af artiklen.