Siciliens økonomi er nu så slem, at øen forlængst har fået tilnavnet «Italiens Grækenland».
I forvejen har øens offentlige system ry for at være det værste og mest korrupte i Italien. F.eks. sidder Salvatore Cuffaro, øens tidligere guvernør, netop nu og afsoner en dom på syv års fængsel for at samarbejde med mafiaen.
Samtidig er den offentlige sektor den største arbejdsgiver på Sicilien, hvor der er langt mellem de private job.
Oveni alt dette kommer nu, at øen har opbygget en gæld på i alt DKK 39,5 mia. Det er så meget, at Italiens premierminister, Mario Monti, tidligere på ugen advarede om, at han agter at gribe til skrappe midler for at få styr på Siciliens økonomi.
Men det er ikke utænkeligt, at han - lige som Euro-landene - støder ind i «græske tilstande», eftersom Sicilen har status af autonom region, fremgår det af artiklen.