Italien er det billigste land at købe ind i sammenlignet med i alt ni europæiske lande, som alle har et indkomstniveau på linie med Danmarks.
I en sammenligning, som Konkurrencestyrelsen har lavet, er det i gennemsnit 30-35 pct. billigere at tage på indkøb i støvlelandet end i sammenligningens klart dyreste land, som uheldigvis er Danmark.
Opgørelsen omfatter Danmark, Finland, Sverige, Frankrig, Tyskland, Nederland, Storbritannien, Italien og Belgien.
Renses tallene for moms og afgifter, overhales forbrugerpriserne i Italien dog nedenom af priserne i Belgien, men målt på netto-priser holder Italien stadig andenpladsen i selskabet - med priser, der ligger 25 pct. lavere end i Danmark, fremgår det af artiklen.